Fra tid til anden oplever vi kommentarer som fusk, snyd eller svindel. Da det selvfølgelig ikke er tilfældet, bliver vi kede af at læse kommentarer af denne type og vi ønsker selvfølgelig på ingen måde at blive associeret med snyd eller lignende.

Når vi spørger ind til kommentarerne af denne type, så kan vi se, at årsagen oftest er at man har misforstået selve konceptet eller at momondo f.eks. viser den samlede pris for to personer, når momondo åbnes fra en mobiltelefon. Derfor vil vi med denne artikel prøve at forklare mere dybdegående, hvordan vi kommer frem til prisen og hvordan I finder rejsen til de oplyste priser.

Til at starte med, kan det for en god ordens skyld lige nævnes, at vi jo ikke er et rejsebureau og at vi derfor ikke har indflydelse på, hvis prisen ændres af udbyderen efter vi har udgivet artiklen. Det ændrer dog ikke på, at prisen ALTID er korrekt på udgivelsestidspunktet. – Uanset hvor lang tid vi har brugt på at finde en rejse og om den er klar til udgivelse, så vil den kasseres, hvis prisen ikke passer eller rejsen ikke er tilgængelig når vi skal til at udgive den.

Herunder har vi beskrevet de mest almindelige årsager til, at det kan virke som om, at rejsen ikke kan findes til prisen, – også selvom den rent faktisk er tilgængelig.

Med venlig hilsen

Rejs365


Hvilke typer rejser finder vi?

Typisk finder vi 3 typer af billige rejser.

1. Sammensatte rejser, hvor fly og hotel bestilles hver for sig.

2. Pakkerejser.

3. Billige flybilletter.

Grundlæggende er opbygningen meget ens, men de adskiller sig dog lidt fra hinanden. Vi vil herunder prøve at komme ind på ting der oftest kan skabe forvirring ved de forskellige typer.


1. sammensatte rejser

Denne type er den mest komplekse, da fly og hotel skal bestilles hver for sig og det er typisk også den, hvor der kan opstå mest forvirring. De mest almindelige årsager er at:

  • 1.1 – momondo viser prisen for 2 personer.
  • 1.2 – søgningen ikke når at blive færdig.
  • 1.3 – der skal klikkes på “Tilbud fra”.
  • 1.4 – vi har anvendt en rabatkode.
  • 1.5 – Der klikkes på alternative forslag.
  • 1.6 – Prisen ser ud til at være højere end den er.

 


1.1 – FLY – Momondo viser prisen for 2 personer

Klassikeren! – Vi skriver, at flybilletterne koster 3.300 kr., men når man åbner den står billetterne til over 6.000 kr., og er dermed langt dyrere end angivet. Prisen kan selvfølgelig være steget, men 9 ud af 10 gange skyldes det, at man har åbnet flylinket via mobiltelefonen og at Momondo viser prisen for to personer.

Opdatering: Momondo viser heldigvis ikke længere kun den samlede pris for to personer på mobiltelefonen.

Eksempel:

Vi har fundet fly til Manila for 3.328 kr. Åbnes linket til momondo via en computer eller de fleste tablets, så vises både prisen pr. person og den samlede pris for to personer:

 

 

– men åbnes samme link på mobiltelefonen er det kun den samlede pris for to personer der vises:

 

Så selvom prisen er den samme på computeren (3.328,-) og på mobiltelefonen (6.663,-/2 = 3.331,-), så ser det ved første øjekast ud til at være markant højere på mobiltelefonen.

 

Typisk vil vi bl.a. gøre opmærksom på dette i toppen af vores artikler som her:


1.2 – FLY – Søgningen når ikke at blive færdig

Nogle gange kan det godt tage lang tid før det billigste søgeresultat kommer frem. Det kan se ud som om søgningen er færdig og så kommer den pludselig frem til sidst. Så det er en god ide at have lidt tålmodighed og ikke bare at lukke ned igen med det samme. – Det er dog ikke noget der skal tage minutter!

 

Eksempel:

Her er der f.eks. en søgning på Billund – Venedig. Det ser først ud som om at prisen er 2.965 kr. pr. person, men kort tid før søgningen er færdig kommer den billigere pris på 925 kr. frem:

På computeren og nogle telefoner står der om Søgningen stadig er i gang eller om den er “Færdig”/”Søgningen er afsluttet”.


1.3 – Hotel – der skal trykkes på “tilbud fra”

På trivago og momondo linkes der ikke altid automatisk til den billigste udbyder, da det er forskelligt hvor meget trivago tjener fra de forskellige samarbejdspartnere. Derfor skal der nogle gange klikkes på “Tilbud fra” for at opnå den bedste pris og altså den som vi opgiver.

 

Eksempel:

Her har vi fundet et billigt hotel i Halkidiki i Grækenland og angiver prisen som værende 871,- pr. person, da den samlede pris for to personer er 1.742,- og skriver samtidig, at der skal trykkes på “Tilbud fra” som vist på billedet.

 

Når der klikkes på “Tilbud fra”, så kommer den billigste pris på 158,- pr. nat frem.

 

Udbyderens hjemmeside åbnes op og prisen på 871,- pr. person (1.741,- samlet) kommer frem.

 

Havde man dog ikke fået trykket på “Tilbud fra”, men blot klikket på den grønne knap “Se tilbud”, så kommer man i dette tilfælde i stedet ind på DTF travel, hvor prisen er 2.503,- (1.252,- pr. person) og altså 381,- højere pr. person.

 

Man skal derfor huske at trykke på “Tilbud fra” for at se den billigste pris.


1.4 – Hotel – Vi har anvendt en rabatkode

Nogle gange har vi fundet en rabatkode, der gør hotelprisen billigere. Det vil typisk være på rejser, hvor vi har fundet den billigeste pris på hotels.com.

I de tilfælde, hvor vi har anvendt en rabatkode vil vi gøre opmærksom på dette.

 

Eksempel:

På en rejse til Nice havde vi fundet den billigste pris på 416,- pr. person (832,- samlet) ved at benytte en rabatkode på hotels.com. Derfor skriver vi, at vi har anvendt rabatkoden BB8 på hotels.com for at opnå den bedste pris:

Når der klikkes “Vis hotel” åbner momondo op og der skal klikkes på den grønne knap “Se tilbud” for at hotels.com åbner op.

 

Inde på hotels.com klikkes der på den blå knap “Vælg”. Prisen ser nu i første omgang ud til at være 898,-

 

Tryk på den blå knap “Reserver”

 

Man kan nu indtaste oplysninger omkring hvem der skal bo på værelset. – Men der er også mulighed for at indløse en rabatkode ved at klikke på “Anvend en kuponkode”. Indtast rabatkoden og tryk på den blå knap “Anvend”

 

Herved reduceres prisen til de oplyste 832,- (416,- pr. person)

 


1.5 – Der klikkes på alternative forslag

Når vi har fundet en sammensat rejse vil rejsen bestå af fly og hotel, som skal bestilles hver for sig. Der vil derfor være et “Vis fly” link og et “Vis hotel” link.

Prisen vil typisk være billigere herved, men der vil være lidt mere arbejde end ved en pakkerejse og der er f.eks. ikke guider. Derfor gør vi ofte opmærksom på dette ved at skrive “Foretrækker du en pakkerejse, så kan du finde tilbud til “x” her”.

Prisen vi refererer til vil dog være prisen på den sammensatte rejse af fly og hotel og ikke pakkerejsen. Det vil altså sige, at hvis man klikker på “Vis rejse” for at se efter alternative pakkerejser, så vil prisen efter al sandsynlighed være højere end det vi har fundet.

 

Eksempel:

Hvis vi igen tager udgangspunkt i rejsen til Nice, så har vi fundet en tur på 4 dage for kun 1.089 kr. Denne findes ved at klikke på henholdsvis “Vis fly” og “Vis hotel”.

 

– klikkes der i stedet på “Vis rejse”, så kommer de alternative pakkerejseforslag frem, som i dette tilfælde koster fra 1.811,-


1.6 – fly – prisen ser ud til at være højere end den er

På momondo oplever vi nogle gange på mobiltelefonen, at den billigste pris ikke bliver vist før man klikker ind på selve prisen. Det minder lidt om punkt 1.3, hvor der altså skal klikkes på Tilbud/prisen for at få vist den billigste pris. – Vi har indtil videre kun prøvet dette problem enkelte gange:

 

Eksempel:

I dette tilfælde skrev vi, at flyprisen var 99,- pr. person, men når man åbnede momondo på mobiltelefonen stod der 334,- (167,-) pr. person. – men klikkede man på prisen/tilbud, så kom denne oversigt frem hvor der stod 198,- (99,- pr. person)

 


2. pakkerejser

Denne type er som udgangspunkt mere ligetil, men der kan stadig opstå forvirring af forskellige årsager. F.eks.:

  • 2.1 – Prisen er ikke opdateret.
  • 2.2 – Rejsen er midlertidigt ikke tilgængelig.
  • 2.3 – Forbindelsen er mistet.

Pakkerejserne kan dog generelt hurtigt være udsolgt, hvis tilbuddene er EKSTREMT gode som f.eks. 15 dage til Korfu for 499 kr. eller lignende. Her vil de fleste ikke skulle tænke over om de vil slå til eller ej og de kan derfor hurtigt være revet væk, når omkring 100.000 mennesker bliver præsenteret for sådan et tilbud. – Så levetiden kan svinge meget afhængigt af destination, pris og sæson.


2.1 – Prisen er ikke opdateret

Prissammenligningssider som f.eks. travelmarket.dk opdaterer priserne med forskellige tidsintervaller. F.eks. 1 gang i timen. Det vil sige, at hvis f.eks. Spies har sænket prisen på en rejse, så kan der gå lidt tid før den er opdateret på f.eks. travelmarket.dk. – men den vil stadig være rigtig når man klikker videre.

 

Eksempel:

I dette (opstillede) tilfælde vises prisen på prissammenligningssiden travelmarket.dk som værende 2.749,- pr. person.

 

På Spies egen hjemmeside er prisen dog imidlertid faldet til 1.849,- pr. person, men prisen er ikke opdateret på travelmarket.dk endnu.

 

Vi vil gøre opmærksom på dette, ved at skrive det lige under “Vis rejse”/”Vis fly” linket.

Det samme gør sig også gældende den anden vej. Der kan gå noget tid fra det tidspunkt, hvor rejsen ikke længere er tilgængelig før prissammenligningssiden travelmarket.dk har opdateret den.


2.2 – Rejsen er midlertidigt ikke tilgængelig

Nogle gange er rejsen midlertidigt ikke tilgængelig hos rejseselskabet.

Da f.eks. Spies reserverer og låser rejsen til én når man trykker på “Se pris og bestil”, så kan rejsen stå som udsolgt indtil reservationen er udløbet igen, hvis den ikke er blevet købt. I mellemtiden kan rejsen stå til en højere pris, selvom rejsen og prisen i virkeligheden stadig er tilgængelig. Prisen vil så kort efter være tilgængelig igen, men det kan kræve lidt vedholdenhed, når mange er inde på rejsen.

Tekst fra Spies hjemmeside:


2.3 – Forbindelsen er mistet

Nogle gange ryger forbindelsen mellem prissammenligningssiden travelmarket.dk og udbyderen, f.eks. Solfaktor. Selvom rejsen stadig er tilgængelig dér. Så vil travelmarket enten ikke vise noget resultat eller kun fra andre udbydere end den vi har taget udgangspunkt i.

Opdager vi dette, så vil vi lave en opdatering som denne hvorfra rejsen kan åbnes:


3. billige fly

Ved billige fly er det det samme der gør sig gældende som ved de sammensatte rejser. Vi henviser derfor til ovenstående sektioner:

  • 1.1 – momondo viser prisen for 2 personer.
  • 1.2 – søgningen når ikke at blive færdig.
  • 1.3 – Prisen ser ud til at være højere end den er.